Læser du multimediedesign, digital konceptudvikling, markedsføringsøkonom eller anden relevant uddannelse, og brænder du for digital marketing? Så er det dig vi søger til en 3 måneders ulønnet praktikplads fra august 2023.
Vi søger en dygtig praktikant med gåpåmod, interesse og friske ideér inden for digital kommunikation, både visuelt og på skrift.
Hos os får du mulighed for at deltage i det dagligt kreative og varierende arbejde på lige fod med de øvrige ansatte. Du er selv med til at skrue din hverdag sammen, så du kommer til at arbejde med de ting, som du har størst interesse for.
Du har bl.a. mulighed for at arbejde med:
- Udarbejdelse af grafiske elementer til web
- Udarbejdelse af grafiske elementer til tryk (herunder hvordan man laver trykklare filer)
- SEO (Søgemaskineoptimering – herunder arbejde med søgeordsanalyser, content, linkbuilding etc.)
- Hjemmeside (WordPress)
- Facebook annoncering
- Optage og redigere video content
- Udarbejdelse af strategi og content plan
- Outreach (opsøge og aftale møder med journalister)
- Efterbehandle og færdiggøre tryksager, herunder beskæring og pakning
(Obs. dette er naturligvis IKKE en primær opgave for dig, men vigtigt for din generelle viden om virksomheden og processerne) - Ad hoc opgaver (alt det praktiske i en virksomhed, som vi alle deltager i for at holde orden)
Så du får virkelig mulighed for at prøve alt det af i praksis, som du har lært på din uddannelse indtil nu.
Vi sørger for en god oplæring inden for alle vores opgaver, så det vigtigste er dit gåpåmod og din lyst til at lære.
Om os:
Vi er et mindre trykkeri i Odense, som laver mange individuelt tilrettede tryksager for små og mellemstore virksomheder og sætter en ære i at yde den bedste service for alle vores kunder. Per er uddannet multimediedesigner og arbejder meget med det grafiske udtryk, mens Lukas har flere års erfaring med digital marketing i form af bl.a. SEO og annoncering.
Vi elsker fynsk specialøl så meget, at vi har startet vores egen webshop, hvor vi sælger vores eget bryg med fokus på fyldig information og smæk på det visuelle udtryk. Det betyder selvfølgelig, at der falder en smagsprøve af i ny og næ.
Tonen i virksomheden er helt uformel med en flad ledelsesstruktur.
Til den rette praktikant tilbydes den maksimale erkendtlighed for indsatsen under den ulønnede praktik.
Bonusinfo: Vi elsker vores fredags brød og kage.
Drømmer du om at komme i et praktikforløb, der kan styrke dig fagligt, og som passer rigtig godt til din personlighed og uddannelse?
Så har du chancen hér !
Ansøg på mail: Lukas@broffset.dk
Hos BR Offset elsker vi passionerede mennesker uanset alder og erfaring. Så hvis du har interesse indenfor offline markedsføring og trykbranchen, så hører vi gerne fra dig.