Disse papirtyper kan du vælge imellem

Coated eller uncoated papir?

Når du er klar til at bestille din næste tryksag så vil du blive spurgt om hvilken papirtype du ønsker tryk på. Her er der to typer: coated/bestrøget eller uncoated/ubestrøget papir. Disse betegnelser henviser til papirets overflade, som kan beskrives som hhv. glat og mat overflade.

Hvordan giver man det bedste førstehåndsindtryk ?

Udtrykket på din tryksag siger meget om dig og din virksomhed, så inden bestilling bør du gøre dig overvejelser om hvad det er for et image du ønsker at signalere med din tryksag. Det ubestrøgede/uncoated papir med afdæmpede farver kan signalere miljøbevidsthed og det coatede/bestrøgede papir kan signalere både luksus og klinisk renhed.

Ved valget af det rette papir har du mulighed for at skabe en WOW følelse hos kunden og signalere kvalitet og troværdighed. Med det rette papir og en flot og æstetisk grafik efterlader du et blivende indtryk hos modtageren og skiller dig ud fra mængden.

Hvad er forskellen på coated/bestrøget og uncoated/ubestrøget papir ?

Den uncoatede/ubestrøgede overflade er en ubehandlet overflade som man ser det ved brevpapir eller på en bagside på et postkort, dette er altså det bedste papir at vælge hvis du ønsker at kunne skrive på din tryksag. Som en tommelfingerregel har uncoated/ubestrøget papir den højeste stivhed/bulk. Det uncoatede/ubestrøgede papir er mere porøst og vil opsuge mere af blækket. Dette giver et blødere og varmere udtryk.
Det coatede/bestrøgede papir har en overflade der er poleret med kridt. Jo flere behandlinger/bestrygninger papiret har fået, jo blankere bliver det. Denne særlige overflade gør at mængden af blæk der kan absorberes i papiret mindskes og trykket vil stå rigtig flot. Jo blankere et papir der vælges, jo mindre blæk vil der absorberes. Har du brugt meget fine skrifttyper eller har du meget detaljeret grafik i din tryksag bør du altid vælge coated/bestrøget papir. Det coatede/bestrøgede papir har typisk også en højere vægt/er kraftigere end det uncoatede/ubestrøgede papir.
Uncoated/ubestrøget og mat papir er mest læsevenligt, hvorimod coated/bestrøget og blankt papir giver den bedste kvalitet hvis det er billeder og farver der skal være i fokus på tryksagen.

Ønsker du et flot produkt til en god pris ?

Både coated/bestrøget og uncoated/ubestrøget papir tilbydes i en bred vifte af produkter til varieret pris. Prisen alene bør ikke diktere dit papir valg, men er dit projekt budget drevet, så bør du fra starten involvere din trykker så I sammen kan finde det rigtige papir der kan give det ønskede udtryk i det færdige produkt. Vores grafiker og trykker har mange års erfaring på området og rådgiver gerne så du opnår det bedst mulige resultat.

Har du tænkt på miljøet ?

Alt vores papir og emballage er FSC-certificeret, det betyder at vi har tænkt på miljøet for dig. FSC-certificeringen sikrer at hver gang der bruges træ til produktionen så plantes der et nyt, og alle vores papirer kommer fra skove hvor der både tænkes på genplantning, dyr og planteliv samt at de mennesker der arbejder i skovene er sikret de bedste forhold med uddannelse, sikkerhed og en ordentlig løn.

Hvad betyder gramvægten for det færdige produkt ?

Man udregner de forskellige papirtypers gramvægt ud fra hvor meget 1 m2 vejer.
Kopipapir har typisk en gramvægt på 80 gram pr. m2, hvorimod vores kraftigste papir vejer 350 gram pr. m2.
Vælg hellere et tykkere/kraftiger papir end et tyndere. Dette giver et bedre indtryk når kunden får det i hånden og ved det tynde papir er der desuden en risiko for at trykket kan ses igennem papiret og dette er uønskeligt ved f.eks. produkter med tryk på begge sider.

Hvad er Bulk ?

På fagsprog kalder man papirets stivhed for bulk. Bulk fortæller noget om hvor meget papiret vejer/fylder i forhold til arkets tykkelse. Har papiret høj bulk så er det tykkere ark i forhold til vægten. Man kan også sige at papiret er mere fyldigt/luftigt. Som tommelfingerregel har ubestrøget papir den højeste bulk. Jo blankere/mere bestrøget papiret er, jo lavere er bulken.

Bulk beregnes som ark tykkelse i mm x 1000 : gramvægten.

Hvilken papirtype skal jeg vælge ?

Papir er ikke bare papir så det er vigtigt at få valgt det rette papir til den rette opgave. Her kan du med fordel tænke sammenhæng ind i din virksomheds tryksager. Få f.eks. postkortvisitkort og flyers trykt samtidig så der skabes en helhed der bedst muligt viser potentielle kunder din virksomheds bedste sider og fremmer jeres image.

Vi står klar til at indfri dine ønsker og levere den bedst mulige grafiske trykproduktion, til tiden og til konkurrencedygtige priser !